Racens hjemland: Sverige.

Anvendelsesområde: Familiehund i Sverige også til Jagt på skovfugl.

Norrbottenspets stammer sandsynligvis fra små laikaer som
allerede i forhistorisk tid fandes hos jægerfolket i Nordkalotten

Den lille jagtspets har eksisteret i årtusinder og har overlevet på den naturlige
måde, nemlig ved at kun de stærkeste og mest effektive kunne overleve. I disse
områder var jagten af stor nødvendighed og skulle give såvel føde som pels og skind.

Pelsjægerne leverede den eneste gældende valuta i disse egne, dvs. eftertragtede skind fra Zobel, Mår og Hermelin. Da prisen på skind raslede ned, efter anden verdenskrig, forsvandt interessen for Norrbottenspetsen.

Det førte til at racen afregistreredes, hos svensk kennel klub, som uddød race. Men det skulle vise sig at racen havde overlevet, dog mest som vagt og selskabshund, på ødegårde langt inde i Norrland. Et fåtal af hengivne jægeres ihærdige arbejde med at finde typiske hunde, især i den sidste del af tresserne, sikrede racens overleven som jagthund.

I 1967 genindførte svensk kennel klub racen og en ny racestandard oprettedes. Nu til
dags anvendes racen mest til jagt på skovfugl, men den er stadig effektiv på storvildsjagt og den stiller endog elg og vildsvin.

Helhedsindtryk.
Norrbottenspetsen skal være en "lille" og let spidshund. Den skal være stramt bygget med tør og veludviklet muskulatur.
Racen skal have meget god rejsning, bære hovedet højt og frimodigt samt være klart adræt. Der skal være tydelig kønsforskelle.

Karakter.
I sin egenskab som jagthund skal Norrbottenspetsen være opmærksom og årvågen. Den
skal være klart livlig, venlig og selvsikker. Den må ikke være nervøs, sky eller aggressiv.

Hoved.
Hovedet skal være kraftfuldt, tørt og velformet. Det skal såvel forfra som fra siden være
kileformet.

Skalle.
Skallen skal være relativ bred. Panden skal være let vælvet og issen relativ plan.

Stoppet.
Stoppet skal være tydelig men ikke for kraftigt markeret.

Næse.
Næsen skal være sort.

Snudeparti.
Snudepartiet skal være af moderat længde. Snudens længde må ikke overstige halvdelen af hovedets totale længde.
Snudepartiet skal spidse tydelig ind mod næsen og næseryggen skal være lige.

Læber.
Læberne skal være tynde, tørre og stramme.

Bid/tænder
Saksebid med veludviklede tænder og kæbe.

Øjne.
Øjnene skal være mandelformede og let skrå ansatte. Mellemstore og mørkebrune, med et roligt men energisk udtryk.

Ører.
Ørene skal være højtansatte, noget over middelstørrelse og stift opretstående med let afrundede spidser.

Hals.
Halsen skal være middellang, tør og muskuløs med let hvælvet nakke, Bæres med høj rejsning.

Manke.
Manken skal være markeret.

Ryg.
Ryggen skal være kort og plan. Stærk, muskuløs og fjedrende.

Lænd.
Lænden skal være kort og bred.

Kryds.
Krydset skal være middellangt og bredt, svagt sluttende med veludviklet fast muskulatur.

Brystkasse.
Brystkassen skal være relativ dyb, ca halvdelen af skulderhøjden. Relativ langt og med veludviklede bagerste ribben. Den skal være oval, set forfra.

Forbrystet skal være veludviklet og svagt markeret.

Underlinje.
Set fra siden skal brystkassen nå til lige under albuen og gå jævnt over i buglinien der skal være svag optrukken.

Hale.
Halen skal være relativ højt ansat, båret i en høj bue og gå ud på siden af låret.

Front.
Forfra skal benene være lige og parallelle.

Skulderblad.
Skulderbladet skal være langt og bredt med veludviklet knogle og muskulatur. Det skal lægge
tæt ved brystkassen. Skulderbladet skal lægge relativ tilbagetrukket.

Overarm.
Overarmen skal have samme længde som skulderbladet og danne og danne en tydelig vinkel mod dette. den skal være kraftig og lægge tæt til brystkassen men være frit bevægelig.

Albuer.
Albuerne må hverken dreje ud eller indad.

Underarm.
Underarmene skal være lige, med kraftig benstamme, tør og smidig muskulatur.

Poterne.
Poterne skal være små, faste og med fremadrettede velbuede tæer.

Bagparti.
Bagbenene skal set bagfra være parallelle.

Lår.
Lårene skal være forholdsvis lange og danne en næsten ret vinkel mod bagbenet. Kraftige og
muskuløse.

Knæ.
Knæleddene skal være kraftige.

Underben.
Underbenet skal danne en tydelig fremtrædende vinkel mod lårbenet.

Haser.
Haserne skal set både forfra og fra siden være brede og kraftige.

Mellemfod.
Mellemfødderne skal være tørre og smidige samt ganske lange.

Bevægelser.
Bevægelserne i trav og skridt skal være jævne, flydende og vejvindene med fast ryglinje. Bevægelserne skal være paralelle.

Pels.
Dobbeltpels med en fin og tæt underuld og en dækpels som skal være hård, kort og lige. denne skal være tætliggende med varierende længde på forskellige steder på kroppen. Kortest skal pelsen være på næseryggen, issen, ørene og forsiden på benene og længst på hals, lårenes
bagside og undersiden af halen.

Farve.
Grundfarven skal være hvid med gulrøde eller rødbrune aftegninger. Alle farver i aftegninger er tilladt.

Størrelse.
Idealhøjde for hanhund: 45 cm.
Idealhøjde for tævehund: 42 cm.
En variation fra idealhøjde tolereres med +/- 2 cm.

Fejl.
Alle afvigelser fra standarden er fejl og skal bedømmes i forhold til graden af afvigelse.

Diskvalifikaserende fejl.
Stumphale.

Testikler.
Hos hanhund skal begge tekstikler være fuldt udviklede og normalt placerede i pungen.